dies irae

Men hvad skete der egentligt, dengang vi uventet blodigt japansk gæstebud på besøg? Hvorfor skete det? I sidste ende var vi nødt til at flygte fra Århus til Aalborg, hvor jeg i det mindste lærte, af en vietnamesisk pige, at lave hjemmelavet ketchup.

Blot 4 måneder er gået efter at jeg var flyttet ind til Århus midtby: min lejlighed, nu både indrettet, og revet i hundrede tusinde bitte små stykker. For ikke mere end en uge siden mødte jeg en kineser, hun hed Aristophanes. Aristophanes skrev teaterstykker og hemmeligheder og blev betalt for det, som var hun en anden lyrisk luder. Alting kan lyde lige-i-overkanten hvis man blander ord sammen længe nok.

Døren åbner og vi kommer hjem til rodet: Nudler og 油条 dækker hver en overflade og der dufter stift af stivelse og beatet starter og husets
gartner vælter ind
og sprøjter en fontæne af nudler ud af
hullet i huden
og slår Aristophanes midt på tuden.

Ud af det rene ingenting et langt klistret rod. Gartneren hedder Momokanawe Ebisu og kommer fra Japan. Hans far, Momokanawe Fuyuki var, lige som Ebisu, også gartner. Men Fuyukis fader var soldat. Dette fortæller Ebisu os. SITUATIONEN her tegner ikke godt. Det dirrer. Ulvtetime, og ingen bevæger sig. Sætningen "hey hvad sker der?" kaster jeg verbalt op, ned ad mig selv.

Jeg må få fingeren ud.
Ud af Aristophanes skede, ved hendes side, trækker hun en samurais katana. Ebisus ellers så snævre øjne åbner sig på vidt gab: "あなたは私の父を殺しました あ!!!あああ!!! (Det var DIG der slog mig far ihjel!!!!! AAAAH!! ".

Ebisus nøgne overkrop. Hans faders katana. Dødbringende kinesisk tai-chi. Søvndyssende stål.
Og det er en dødssynd at sprøjte ketchup på dine nudler.