På det der billeder ik' os'

Træhytten knirkede let og træets blade suste i vinden så det lød lige som bløde bølger på en stand. En stor ugle svævede hen og landede i hyttens vindue ganske elegant, og så derind. Fuglens fjer var lange og gyldenbrune, og hvis den ville, kunne den sikkert bortføre et mindre barn. Efter at have overskuet scenariet der fremførte sig foran den, sprang den ned, igen nok så elegant. Bortset fra noget gammelt beskidt avispapir og to tids-lig var rummet tomt. Uglen betragtede ligene. 

 - "Nu har vi jo gået og rejst i 14 år Martin, 14 år. Der er noget jeg ikke har fortalt dig."

 - "Hvad?"
 - "Da vi var i Babylon, du ved nede i den der brønd der hvor vi faldt i 9 dage, ikke?"
 - "Jo mand, hvordan kan man glemme den tur ned -- og slutningen: Sikke en omgang lort."

 - "Nu skal du bare se, jeg fandt det her kort"

Den kosmiske ugle pådrog sig for en kort stund en menneskelig form for gestus og, skønt den jo egentligt ikke var i stand til det, sukkede irriteret mens den rullede men dens store gule kosmiske ugleøjne. Det var i virkeligheden også ganske pinligt at man skulle rejse rundt og rydde op for sådan nogle spader. 

Det var klart at de to drenge havde fundet en Baal-præsts skattekort over noget gemt guld, ganske uinteressa- bortset fra at det jo for Shiva var et supermagisk kort over en ædersmart ætherisk supergroovy ny (de var jo uden for tid og rum, ikke) heldragt. For at være hel ærlig kunne den kosmiske ugle ikke orke at gøre rede for de her karles svinestreg - han skulle heller ikke, han var jo den kosmiske ugle. 

Samme aften var der teselvskab hos Uglens bekendtskab, selveste hendes majestæt dronning Margrethe, hvor Kosmiske Ugle dukkede om i en ædersmart flyverdragt og var festens midtpunkt!