Man kan alt med Kartoffel:

I starten var der kun den store moderkartoffel. Den store moderkartoffel spredte sine rødder, og ud af rødderne kom der små kartofler. En af kartoflerne var vore Jord. På jorden skabte moderkartoflen en lille kartoffel i sit eget billede. På jorden levede også mennesket, og en dag fandt mennesket kartoffelen. Mennesket spiste kartoffel i mange år og indså at den store moderkartoffel stod bag deres lyksaglige mæthed. "Ich habe nicht hunger." Var der nogle der sagde.

Kartoflen trivedes på jorden i mange år. En dag vågnede Moder Kartoffel og alle hendes kartoffelbørn. Hendes kartoffelbørn voksede sig store, og runde og mægtige, og bevægede sig ud i verdensrummet hvor de svævede rundt og gjorde som deres kære moder.

Mennesket fulgte med da kartoflerne adskilte sig fra Jord, og levede på de store kartofler. Der var jo virkelig mange kartofler, men den største blev kaldt 'Den Store Kartoffel'. Det var også den der boede allerflest mennesker på.

Efter tid i verdensrummet gik det op for menneske at Den Store Kartoffel ikke spirede, og at der ikke kom flere kartofler. Dette var et problem da mennesket levede af og på Den Store Kartoffel. En dag var der ikke mere kartoffel tilbage og menneskets eksistens, ligesom kartoflen, ophørte. Mennesket var nu ét med kartoffel, og ét med alt.