Controllerens joystick er gået i stykker, så kruspersille!

Hendes fødder satte fodspor i det beduggede græs, og gjorde hendes fusser våde. Hun var nødt til at vente med at gå ind, og hun satte sig på bænken uden for vinduet for at nyde solopgangens varmestråling som et æg under en rugelampe. Hun følte sig lidt ved siden af, og ville rejse sig op. Men i det, fandt hun ud af, at hun sad helt ubevægelig - uden så meget som at kunne ytre et skrig.
Solen, der før havde varmet hendes smækre krop, kom nærmere, og blev mørkere om sig, og fik en blodrød glød. Solen opslugte hende, og hun var der ej mere.

Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken
som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken
på at kæmpe eller dø.

Men i det hinsides så hun at hun stadig var dér, på bænken. Hun så at hun, som hun var i momentet, blot var et tankeuddrag af momentet. Og så blev hun gal, for hun ville sgu bytte dyt for at være et dybt tankeuddrag.

Hun tog trappen ad venstre, og gik 613 trin op til Vor Herre, Jahve.
Bank bank, lød det på Skt. Peters dør, og dette måtte nok være en misforståelse, det var de begge sikre på, og de tog himmelbussen, med reklamer for agurker og nye bryster på siden, til Herrens hytte, hvor han sad og fik sig en skål mælk med pølser.