Ond måne stiger

I hvileløse drømme kom jeg gående.
Langs bygårdens skygger som en baggårdskat.
Og jeg så en vældig rustrød måne stå vagt i den lunefulde nat.
- Du er vel lykkelig månemand; du har drukket dig så fuld at dit ene øje blev til guld.
Jeg blev enøjet konge blandt de blinde da tusinde vildgæs trak forbi.
De hvileløse vinde har sat mit hjertes dronning fri.

- Du er vel lykkelig månemand; du har drukket dig så fuld at dit ene øje blev til guld.
Frelserkirkens klokker kimer og drukne sømænd danser natten lang mens jordklodens aller sidste timer bliver grædt i harmonikaens sang.
- Du er vel lykkelig månemand; du har drukket dig så fuld at dit ene øje blev til guld.

Tag en tåre fra en tåbe: Skrab det gustenblege hvidguld af min kind.
Sy stjerner på en lueslidt drømmekåbe, og bær mig i nattens mørke ind.
Grigori Rasputin
 messias, antichrist, troldmand, playboy, tidsrejsende

Kommentarer

Populære opslag