Ulvearmen

Hvert 100 år eller sådan sker det at et menneske bliver ladet med overmenneskelig passion og kreativitet. Under den danske guldalder gik de 100 år i stykker, men det er underordnet for denne historie. Gunnar var denne mand - uden at vide det. En dag blev Gunnar træt af sit job og sagde op uden eftertanke. Vores protagonist var uden sidestykke. Gunnar elskede at brodere på trods af, at det ikke anses for at være særligt maskulint og anabolskt. Men han gjorde det fordi han havde lyst til det. Han gjorde det dag ud og dag ind; han øvede sig så meget som han kunne. I øvrigt elskede Gunnar hunde og damer, så det var tit billeder af damer ridende på hunde, eller omvendt, han broderede. Efter at i 2 år at have broderet uendeligt mange broderier havde han fået så store underarme, at de udgjorde en tredjedel af hans kropsvægt. De var også blevet behårede og hårde, og det lignede at han havde store arme som en ulv. Har var vild med sine nye arme, og det var damerne også. En dag, da han blev ældre, opgav han for en stund broderiet og besluttede sig for at leve i det fri. Det havde han det sjovt med. Der gik et år så tog han hjem og fik kone og børn. Han broderede deres tøj med flotte mønstre af minder han havde fra den tid i det fri.

Her ser vi de korrekte størrelsesforhold. Gunnar kunne også godt lide at spille live-roldespil, og det
er grunden til at han har sådan en romerhjelm på. Han var også flink til at lægge arm. (hehe)