Penelope og rødmuren

Penelope havde en have fyldt med blomster og urter og smukke flora. Penelope passede sin have passioneret, og elskede inderligt med Satan hver nat til gengæld for at han beskyttede den. Penelope nød hver eneste nat. Penelope elskede hver dag, og blev elsket hver nat. En dag da Penelope spadserede omkring i sin have, og i nærheden af den, stødte hun på et hul i et træ. Træet var stort og grønt, og så ud til at vokse uden mulige skavanker forårsaget af hullet. Penelope kravlede ind i hullet: Ind i mørket. Hun kravlede i en rum tid, og fandt sig endeligt - pludseligt - på en enorm græsplæne med en kæmpe mur godt 50 meter foran hende. Bag hende stod træet, som hun besluttede at kalde 'det ensomme træ.' Da det altså stod alene på den gigantiske græsplæne. Penelope bevægede sig imod muren, der strak sig så langt øjet rækkede fra øst til vest, og var  5 meter høj. Da hun stod helt foran muren så hun et navn indridset på den golde flade: "Gunnar." stod der. Muren foran Penelope bevægede sig, og blev til en stor rød ræv. Ræven så på Penelope som om at den havde forventet hende: "Jeg hedder Fauna. Gunnar venter dig."

Sådan ser en rigtig ræv ud.

Penelope så sig omkring, og før hun vidste det var hun ved at blive født. Fødslen tog 7 timer. Penelope så op, og så, at Gunnar havde født hende. "Du skal væve for mig, væver."