Intet postyr tak

Yvonne så sig i spejlet. Damen i billedet virkede uvidende; som at hun blot var et helt almindeligt individ på vej igennem livet, men det var også dette som gjorde damen så helt igennem vis. Madamen i spejlet havde indset den inderste hemmelighed vedrørende livet - Yvonne kunne bare ikke gennemskue hvad det var. Det var præcist her Yvonne indså, at der ikke var nogen - bortset fra det. Livet altså. En god stund med en bog eller vennerne eller en løbetur. Kvinden i spejlet så at hverdagen var det bedste, kvinden i spejlet elskede hverdagen. Hverdage som i livet altså: Ikke de store begivenheder. Blot de små ting der gjorde livet udholdeligt.