Hr. Abu & Frk. Sphinx

Dr.Abu duskede det ældgamle støv fra den ældgamle papyrusrulle, der lige så godt kunne være dets støv derpå. Må dette tilkendegive doktorens ligegyldighed - en nærmest nihilistisk skygge havde lalgt sig over manden, og i håb om at finde ro havde han givet sig i kast med noget der måtte give mening. Han tog sit blækhus frem, sin fjerpen i hånden, og dækkede disse oldgamle legendariske skriftruller med  profanatiske blækstrøg: "Eksistentialismens akilleshæl vækker de oplyste dydige op før vækkeuret ringer med en spand frysende vand direkte i ansigtet." I lange baner blev professoren ved, og før han vidste af det var hans fakkel brændt ud. Han ville fortælle verden' det de snerpede krummer deres spinkle tær over: Kaste kritiske referencer til både hans eget og det brede samfunds hverdag. Men nu stod han dér- helt alene, og kunne høre Sphinxen ånde ham i nakken.

opiumsmarker nær Nilen

hingstens geschæft fører slægten vidre

hingsten i høje laksko

hvor er mit ret nu?

hvor er min ret nu?

Får bestilt mad hos Noma

uhæderlige bagmænd bringer det ud af

lyssky under solen

højt på tronen

høj i troen