Hvad er du for en? Jeg er en frømand. Jeg er en haletudse. Nåeeh - jeg er en blæksprutte!

Jeg bevægede mig ind imod skattekammeret, bagerst i den primitive stråhytte, hvor alle deres værdifulde guld var gemt væk. Udenfor festede de, for nu var krigen slut. Krigen havde ledt til mange forbandelser blandt abefolket, og mange af dem havde fået tildelt en næsehorns-næse lige midt i ansigtet så de slet ikke kunne bevæge sig ordentligt, og de fik så ondt i nakken af det. Ellers så de meget seje ud, og næsen var ret praktisk til hårdt arbejde.

De sang og spillede musik, og et svagt "mums filibaba" kunne høres nu og da. Men det brød jeg mig slet ikke om, for nu skulle jeg være rig. jeg tog i håndtaget, åbnede døren, og - så et papir. Det var gud der havde skrevet det. På det stod:

" Når ansigtet først er formet: Først næse, så bryn, så øjnene, så kløfter, er hovedformen definitivt sat fast. Munden kommer dog før hovedet og kan gøre stor indtryk på karakteren. "

Det må have været en eller anden skaberjournal. Jeg gik sagte tilbage - ud imod festen. Tog et krus med alkohol og satte mig hjem i min stol, og tænkte. Men tænkte gjorde jeg ikke, for min krop var besat af selveste gud! Jeg kunne ikke tænke selv jeg kunne ikke handle selv jeg kunne ikke vælge selv. Min krop var som besat. "Shiva hjælp mig, for jeg er fanget i den uhyrlige tilværelse af, at være totalt oplyst. Jeg kan ikke få nok. Uanset hvor meget jeg elsker er det ikke ekstremt nok. Lad mig fortære den jeg elsker for at blive et med hende. Lad mig stå i hende og smelte sammen i et evigt elsk-og-had forhold i et evigt regnvejr af smerte så jeg ved at det er nok til at tilfredsstille mine lyster. For hvad kan nu tilfredsstille mig da jeg ved dette? Åh, lad ingen høre hvad jeg har sagt thi de vil afsky mig." 

Sådan blev min krop ved at tale, men jeg kunne ikke selv kontrollere den. Nu har de andre primater låst mig inde for 75. dag.