Constanze

Når jeg kommer hjem er jeg blevet far
Når jeg kommer hjem er jeg blevet far
Når jeg kommer hjem er jeg blevet far
Slap af jeg kommer snart hjem
Slap af jeg kommer snart hjem

Jeg sender et bravt brev.
Send mig ikke derud, kæreste general
Send mig hjem.

En ny ladning sårede var ankommet.
Det var som om at det aldrig ville ophøre. Han var nødt til at gøre noget, men ingen form for træning havde forberedt ham på dette. Det han så nu, havde han aldrig i sit vildeste mareridt drømt om. Hvad der skete forandrede ham - Hvad er vi egentligt? Når han så ind i de faldenes ødelagte kroppe, pinte det ham ligesom når man ser et godt stykke håndværk; en flot stol eller komode gå i stykker. Er vi ej blot lig der venter på, helt at dø? Han var på ingen måde religiøs (ikke efter denne omgang), men dette håndværk fik ham nu alligevel til at tænke: Hvad er det egentligt vi kommer af? Imens han stod og tog sig af de faldne, tænkte han over alt dette og da han kom sent i seng tænkte han videre. Han tænkte, at der måtte være en mening med det hele, men jo mere han tænkte over det des mere blev han overbevist om at der ikke var. Men hvorfor så dette? Hvorfor så alt denne ulejlighed og frygtsomhed? Tankerne kørte rundt i hovedet på ham. Han besluttede sig for, at sende sine tanker hjem via. brav brevpost.

Men han fik aldrig svar igen
Han fik aldrig svar igen.
Han fik aldrig svar igen.