Alle elsker Julius

Alle elsker Julius. Julius har langt hår, han har en kat, han har en hund, han har en mor en far og en lillebror. Julius' lange hår snor sig i gyldne lokker som dommedagsagtigt ligner forvrængede metalstolper på vej imod himlen efter atombombens fald, der i tusind år kommer til at præge folket på sådan en måde at mødre kommer til at hive håret ud på deres babyer. Folket og kun folket skriver historien.

Julius tænker ofte over hvordan han er blevet så god til at klatre i træer. Han tænker at det må have haft noget at gøre med hans forfædre der for hundredetusinde år siden kravlede rundt i træerne - fri fra kredit, kapitalpension og dårlig musiksmag, fri fra et system der provokerer fremgang uden forbedreles. Julius' mor tager sig tit til hovedet.

Julius når skyhøje resultater i skolen. Hans karakterer minder om Felix. Hans karakterer vil slå alle højder, og når de højt nok op, vil de kigge op og se at alt er sort. Karakterene springer ud i et frit fald kun med Jesus Kristus som guide.

En dag slår Felix dem alle ihjel.
Men kun symbolsk selvfølgelig! - Julius elsker shortbread så dem spiser han så tit han kan. Han køber dem nede på hjørnet: Nede ved bageren. Bageren har en datter, hun arbejder hos sin far og får sine lommepenge derfra. Hun bruger lommepengene på bajere og godt musik, for hun elsker godt musik. Forleden kom Death Grips nye album ud; NO LOVE DEEP WEB. Karina (det hedder hun nemlig, bagerens datter) har en veninde hun bryder sig ikke om NO LOVE DEEP WEB, og så slog Karina hende i hovedet, fortalte hende hvordan man svømmer og forblev "#NOIDED"

Kommentarer

Populære opslag