mummitroldene som planetarier (udhulet)

For hvert et år der gik kom de tættere på hinanden.
de to planeter der havde forladt hvert deres solsystem da det ikke kunne holde på dem længere.
EL400 og MT565 hed de. Det var de navne professorerne og eksperterne havde givet dem nede på jorden med deres små instrumenter og kikkerter og målere. De sad hver dag og lurede på dem.
"nu kunne det ikke vare længe" og "iih, sikke et brag det må give" sagde man dernede.

"Hvad hedder du?" Sagde EL400 med en grøn, lidt uklar stemme, den råbte faktisk. Da de ikke var nær nok til at kommunikere med talt stemme.
"Jeg hedder MT565" sagde MT565. "Det har de nemlig kaldt mig, dernede på jorden."
"Jeg hedder EL400" Sagde EL400. "rart at møde dig."
"Pudsigt at vi sådan skulle støde på hinanden, ha-ha"
"ha ha"

Der gik nogle år, og professorerne, dernede på jorden, var ved at blive en smule utålmodige.
Og lige med et skete det. De to planeter stødte sammen i et kæmpe brag, smadret i tusind stykker blev de spredt ud over deres galakse som rumstøv og mineraler og asteroider. Asteroider som skulle regne ned over fjerne planeter. Ned over jorden, ned over eksperterne.