Kaninbjerget

Hele verden var inviteret til at deltage i dysten om at være den bedste fødevare-producerende nation. Det var alligevel alt hvad de kunne. Kloden var efterhånden blevet så ubeboelig, at man måtte uddelegere specifikke opgaver til hver nation såfremt at hver nation kunne specialisere sig (i hver af deres opgaver). Tiden var kommer til at vælge fødevarer. Tidligere var der blevet valgt kultur, fred og meget mere-producerende.

Axel og hans venner var blot børn, men de skulle hjælpe med at hente vand til deres nations grøntsags-have, imens de voksne gjorde markerne klar til såning. Hver nation havde udnævnt 1000 mennesker til at stå i spidsen for deres nation. Børn talte ikke, så de familier rigest på afkom var selvfølgelig udvalgt blandt mange.

Hver nation havde deres egen lille arena, en cirkel indhegnet. Formet som en kegle, eller retter: En cirkelformet vinmark. Efter et år ville det land med den tungeste last af de fire kategorier; kød, korn, grøntsager og frugt, vinde. Men det skulle foregå økologisk. Og det skulle planlægges nøje hvorvidt man ville satse på kød frem for korn og grønt. For for at kødet skulle blive stort og tungt, skulle der bruges grønt. Og var det overhovedet etisk korrekt at spise kødet?

Økologi er vigtigt, for ellers kan grundvandet dø.