Gurufloden, og dets vandfald

Der var en gang et vandfald. Vandfaldet lå i et land langt borte, som kun dine oldeforældre vil kunne huske historier og eventyr om. I landet flyder det med mælk og honning, og dets indbyggere kender hverken til grådighed eller ondskab. Det er et drømmeland, og folkene i landet måtte sove lige så længe som at de havde lyst til, og de måtte spise lige så meget brunch som de havde lyst til, for de lavede det nemlig selv. Grunden til al denne lykke og kærlighed og frihed finder man i det førnævnte vandfald. Ser du, fra vandfaldet faldt der vand fra guru-floden, og dets udspring lå i en dal langt oppe i bjergene hvor at de lykkeligste, og viseste af verdens munke satte sig til at græde, men det er en anden historie. For at vende tilbage til vandfaldet, så vil jeg fortælle dig en hemmelighed, det var nemlig ikke et helt normalt vandfald, for dem der drak af, eller spiste af afgrøder dyrket på vandet, ville få næsten uopnåelig visdom. En visdom så guddommelig, at man vil kunne se livets klarhed, og virklighedens sandhed, og så vide, at man ikke skal være bange for døden!