Dit ansigt, det er jo smukt!

Fra de dystre linjer på solens striber glimtede de røde dommedagsfugle, der trak mod nord. Et sjældent syn nu om dage. Fugle altså. De var næsten forsvundet efter faldet, som hændte for omkring 1 år siden. Nu var der kun 2 sider, Øst og Vest. Selvfølgelig var der også nomaderne, dem som ingen hørte til. Jens steg af vognen og så sig tilbage på bymuren. Det var den månedlige sult, som kommer når maddepoterne løber tør for mad. Kun få var så heldige at have en vogn til at transportere mad ude fra byen af. Jens og hans fader kendte en heks ude i skoven, hun hed Hilda. Hilda boede under et halvtag lavet af døde træer og blade, og kun gud ved hvordan hendes krop kunne holde til syrregnen. Hendes hud var også begyndt at se lidt sjov ud på det seneste.