Kage..!

Det første du tænker når du står op, det sidste du tænker før du falder i en dyb søvn, og det din mor ikke så i dig (hahaha): Kage! 

Idag snakker vi kage, så jeg har lavet en chokoladekage. Du må ikke få noget, men jeg har lavet en opskrift så du måske (hvis du er heldig) kan lave dig din egen chokoladekage!

Heftigkage 
(med chokolade)

Du skal bruge
• Chokolade lagkagekagebunde (eller er du dårlig?)
• 5dl mælk (fra levende køer!)
• 4 æg (fra friske høns!)
• 3 spsk majsstivelse (fra saftige majs!)
• 5 spsk sukker (fra rolige sukkerroer)
• 4 spsk kakao (ja, det der bitre noget)
• 30 arm, ryg, og mavebøjninger til at varme op

Dyrk det hele ned i en skål (eller kasserolle eller lignende), og sørg for guds skyld at piske det ordentligt!!! Til god choko-kage kræves disciplinering, og dit hjemlige sjusk kan ikke bruges til noget i et heftigt køkken som det her!
Før piskning
Efter piskning. prøv at se for fucking godt det er!
Nu skal du bare varme det. Det skal varmes i cirka 15 minutter eller et eller andet, og du skal huske at røre rundt i det, ellers brænder det på i bunden! Hvis du er rigtig frejdig kan du slippe af med at røre rundt i de første 5 minutter, men så skal du sgu også igang med at røre, for her går det til! Lige pludselig vil dit choko-sprøjt boble, og være super klistrer og cremet. Det er derfor vigtigt at du huskede at lave armbøjningerne og alt det der shit i starten, for det her bliver voldsomt.
En creme. Stadig i fosterstadie.
Creme i sin bedste alder
Hvis du har lavet noget lortecreme er dette din sidste chance for at smage den til, det her er din sidste chance for at rette op på dine skod-fejl!

Se her! Når din creme er blevet ekstra cremet så lad den stå i 10 minutter og køl af, for ellers bliver den for stiv, og så skal du være ekstra powerfull for at fuldføre næste trin.

Nu skal du ha dine kagebunde ud på et kagefad, og du skal være ekstra mega omhyggelig med at få dem ud, ellers smuldrer de imellem dine små tykke kagefingrer! Og husk forfanden at fjerne papiret imellem kagebundene, ellers får du en lorte-kage.
Kagebunde uden papir er det bedste.

Smør nu cremen ud på kagebundene. Et godt tip herfra er, at sprøjte al den creme du vil have på en kagebund, ud på en gang. Ellers kan det være at kagebunden begynder at smuldre.

Husk også at smørre det HELT UD TIL KANTERNE!! Ellers får du en tør kage!

Tilføj flødeskum!
Nu skulle du være færdig! Håber kagen smager godt, hvis der er nogle spørgsmål, skriv i bloggens kommentar-fælt. Hvis du er heldig spiser jeg dig ikke. 

Kommentarer

Populære opslag